Ville du spise på Harrys Grill og garage?
Ind imellem bliver jeg lige nød til at checke min kalender – er det 2004 eller 2010 vi er nået frem til? Ikke fordi jeg kigger mig i spejlet og tænker gud hvor jeg holder mig godt, men fordi jeg til stadighed støder på websites som har fået en gang “lyn-seo” af et seo firma som også tilbydere kabelløsninger og ergonomiske møbler til kontoret – eller noget der ligner. Der er efterhånden mange firmaer som “ved siden af” deres egentlige spidskompetencer tilbyder seo og nu er jeg nok ikke den mest uvildige – men det får mig til at tænke på om jeg ville tage ud og spise på Harrys Grill og garage – eller vile tage derhen for at få lavet min bil?
Nu kan jeg jo ikke bestemme hvem man skal gå til når man vælger seo, men det er mig en gåde at der stadig sælges seo løsninger som var “topmoderne” for 5-7 år siden. Det er altså ikke særlig virkningsfuldt at lave mapper fyldt med informationspages med store knapper der beder en om at gå til hovedsiden. Det er heller ikke toppen af poppen at lave teksterne så lange at det får en Hanne-Vibeke Holst roman til at virke som en novelle!
Jeg er i den heldige situation at vi har masser at lave og at vi som regel skaffer kunderne særdeles gode resultater – og jeg tror at nøglen til succes er at holde fokus – jeg prøver ikke at sælge webdesign, kontormøbler, antivirus software, sikkerhedsløsninger m.m. Men måske skulle disse firmaer holde sig til at sælge det de laver bedst – for det jeg har set 3 eksempler på i den forgange uge er da til at grine af – eller græde over hvis man har betalt for det.
SEO er ikke raketvidenskab men det kræver altså for at opnå en langtidsvirkning at man griber tingene rigtigt an og det er her “specialisterne” nok har en fordel, men det opdager dem der har været på Harrys Grill og garage først når det er for sent – desværre!
19. april 2010 at 09:50
Ja, jeg kender følelsen…
Noget der også tænder mig af er alle dem der efterhånden er begyndt at pushe for seo-kunder på amino, og så kommer med misvisende, halve og direkte forkerte råd der kan skabe problemer for spørgeren og hans site.
I denne uge alene kan jeg nævne en der mente at DC ikke var et problem, i hvert fald ikke på ens eget domæne… Og en anden der bestemt mente at når han ikke fik sine sider ordentligt indekseret så var den bedste løsning at få sig et xml-sitemap…
Jeg synes det er synd for de mennesker der ikke ved bedre og derfor spørger…
Hvorvidt de gør det i god mening eller ej, så synes jeg ikke man skal svare hvis man ikke er sikker på svaret, især når det er så væsentligt et område!