Lidt om Shopcamp 2010
Jeg har fået et par forespørgsler om hvorfor jeg ikke længere er med til Shopcamp og det egner en blog sig da godt til at svare på
Da vi planlagde shopcamp var udgangspunktet 30 deltagere og vi vidste godt at det med et så banebrydende koncept kunne blive svært at få alle pladserne solgt. Ved vores egen interne deadline var der ikke solgt pladser nok, men dog udvist en stor interesse.
Jeg blev lige efter nytår enig med Lars og Morten om at de kørte projektet videre med de deltagere der var tilmeldt, da vi ikke kunne forsvare at være 3 undervisere med det antal tilmeldte kursister. Det var derfor i mine øjne hensigtsmæssigt at “jyderne” tog over med undervisningen.
Til alt held var deltagerne stadig interesserede i at deltage og der er efterfølgende kommet ekstra tilmeldinger, så Shopcamp 2010 ligner en stensikker succes for de tilmeldte. At jeg har meldt fra skyldes ene og alene at resourcerne skal hænge sammen med tilmeldingerne – og projektet synes jeg stadig er intet mindre end genialt og jeg er sikker på at deltagerne vil få tilført en fantastisk mængde viden på de to dage.
Jeg ved fra Lars og Morten at programmet nu med få ændringer er rettet til og at de har hentet en anden adwordshaj ind til at supplere med viden om avanceret adwords så alle får maksimalt udbytte.
Som initiativtager til projektet glæder det mig at se at interessen i sidste ende var der – og jeg glæder mig voldsomt til at se kursisternes webshops derude på søgemaskinerne – for der kommer de til at ligge højt
Lars, Morten og kursisterne ønske 2 superfede dage på shopcamp – jeg VED det bliver et hit!
24. januar 2010 at 23:59
Har kun positive oplevelser med fra shopcamp. Kan anbefales til alle.
2 super gode dage fyldt med tips og triks.
Synd du sprang fra, ville da godt ha mødt dig, men måske sker det på en fremtidig shopcamp