Thomas Blachman fra X-faktor skal passe min telefon!

Gid at jeg kunne få x-faktor hitman Thomas Blachman til at passe min telefon – for så ville der ikke blive lagt fingre imellem når mere eller mindre uforberedte danskere vil være e-købmænd.

Jeg snakker hver dag med en lang række menesker der gerne vil gøres mere synlige på nettet – og det elsker jeg – men jeg snaker også med en masse som pludselig vil være e-købmænd – uden at have de mindste forudsætninger – og dem kunne jeg så godt tænke mig at viderestille til x-faktor dommer Thomas Blachman – for hvis der er nogen der kan virkelighedskorrigere så er det ham.

I programmet x-faktor stiller en lang række håbefulde danskere op og håber på at have den særlige faktor der gør at de vil slå igennem som entertainere – og det kan man faktisk oversætte direkte til e-handel. For aldrig har tallet af små e-shops været større – de skyder op alle vegne og det er “gud og hver mand” der gerne vil score kassen på nettet. Det kan jeg som søgemaskineekspert naturligvis kun støtte – både personligt og fagligt – men man må godt stille krav til at have nogen evner inden for e-handel.

Hvis du skal være sanger skal du kunne ramme en tone – hvis du skal være e-købmand skal du kunne finde de rigtige varer – det at finde en vare der er nem at distribuere og nem at beskrive – og ikke mindst nem at føre ud på nettet. Varen skal så markedsføres og sælges – 2 discipliner der kan være lige så svære som at synge og danse.

Når jeg i et kort øjeblik overvejer at hyre Thomas Blachman som telefonsluse er det at han er en del mere direkte end mig – og jeg har tænkt hvordan han vil give kritik på nogen af de forespørgsler som jeg får.

Til personen der vil sælge bøger på nettet men ikke ved hvilke typer bøger – og som endnu ikke har aftaler med nogen forlag – men som har fået naboens nevøs bedste vens svogers kammerat til at lave en webshop – vil Thomas Blachman nok sige “DONT quit your dayjob – din tumpe” – hvor jeg derimod pænt tager en dialog omkring sværhedsgraden i projektet – og pænt beder dem om at definere mål og omsætningstal med deres revisor – som de endnu ikke har hyret – og så kan de så ringe til mig.

Eller til de 2 der vil lave et “sliksvar – på just-eat.dk – vil den gode Thomas Blachman nok sige “Tror i IKKE at folk kan finde ud af at lave et lager af slik derhjemme i talentløse e-tumper” – for i modsætning til varm færdiglavet mad er der altså ikke et kæmpe marked i bring ud slik. Jeg er dog pænt opdraget og tager så en snak med dem om mulighederne og potentialet i en netbutik der skal have lavet søgemaskineoptimering på ordet haribo m.m. – og p.g.a min 28 minutter lange samtale går de så istedet videre med en ide om at sælge fjernstyret legetøj istedet.

Nu vil jeg for alvor naturligvis ikke have Thomas Blachman som telefonsluse – for jeg kan også godt lide at snakke med de rigtig mange ambitiøse e-købmænd der findes derude – og mange af dem bliver jo også mine kunder – men jeg efterlyser at folk bliver lidt mere selvkritiske inden de involverer andre – de kunne spørge venner, bekendte og kolleger om de ville handle dit eller dat på nettet. De kunne prøve at se lidt på leveringstider og ikke mindst varen samlede pris når fragt og distribution er kommet på. Jeg efterlyser også at nogen af dem der stiller op i x-faktor fik lidt mere selvkritik – og det er jo her at Thomas Blachman er så fantastisk i sine klare udmeldinger.

Det skal ikke være nogen klagesang over at have kunder i butiken – det er jo glæden ved at være above the fold på ordet søgemaskineoptimering – men det ville ikke gøre noget hvis x-faktor deltager og e-købmænd blev lidt mere selvkritiske.

Jeg vil dog ikke hyre Thomas Blachman  – og jeg bliver ved med at behandle alle spørgsmål lige så pænt og seriøst som jeg altid har gjort – så hvis du går i e-tanker så ring endelig og få hjælp men først når du har tænkt dig lidt om.

P.s.- men hvis du læser det her Thomas Blachman- så giv mig lige dit mobilnr så finder vi ud af noget viderestilning for dem der ikke tænker sig om :)

Andre interessante indlæg:

Tags: , ,

14 svar til “Thomas Blachman fra X-faktor skal passe min telefon!”

  1. Thomas Rosenstand siger:

    Ã…h… Dem kender vi også godt. “Hvad koster det at få lavet en side som arto.dk – kan jeg få det for 10.000kr.?” og “Jeg har lidt fritid og 20.000 kr. i kapital. Hvordan bliver jeg nemmest millionær på nettet – i en fart?”.

    Jeg er jo blevet så gammel og “tvær”, at jeg nok gør lidt a la Thomas Blachman. Måske knapt så direkte… Men næsten. Og jeg tror på, jeg gør drømmerne en tjeneste frem for at de falder i kløerne på et par fløse (jysk for knægte), der bygger en eller anden inferiør løsning for de penge, de nu kan få for det – og som aldrig kommer til at virke. Nemlig så!

  2. Strategen Karsten Nygaard siger:

    Fløse = jysk for knægte :) Fantastisk sprog – skulle du lave en jysk ordbog ved siden af din søgemaskine ordbog? ;)

    Mon ikke du skulle gå til mejeriet med en nyslået daler og købe dig en iskage – så vil jeg servere den herre et glas orangade ved lejlighed …

    Er også selv blevet lidt mere direkte …

  3. René Gade Mikkelsen siger:

    Ja, man kan blive gladeligt overrasket, når en af de omtalte “ubevingede himmelstormere” efter endt samtale rent faktisk erkender, at man har gjort dem en tjeneste ved netop at stille sig kritisk overfor det givne projekt.

    Det sørgelige er så, at det ofte kun er 10%, der lytter til rådet… resten ryger direkte i armene på et firma, der leverer lige det eskapisten har brug for – velvidende at det i sidste ende ikke munder ud i et godt resultat.

    Hvis en kunde er stålfast i ønsket om at virkeliggøre noget, så leverer man/jeg naturligvis varen, men aldrig uden løbende at gøre opmærksom på, hvor og hvornår vi afviger fra min initiale rådgivning. Rollen som djævlens advokat skal simpelthen være implicit i det at levere et ønsket resultat – professionelt og med faglig stolthed.

    Nå, apropos de kære “fløse”: Hvis I får gjort det retro-retro-jyske til kult, så får I og jeg samtidig helt nye muligheder i forhold til henholdsvis søgeord og tekster generelt!

    Nyd eksempelvis denne sprogekvilibristiske passage fra Jyske Lov, anno 1634:

    “Hvo som Bier haver, hand skal selv vogte dem med Gierde, saa at anden Mands Fæ kunde dem ej nedkaste og spilde. End er Gierdet saa lavt, at anden Mands Fæ kand gange i Gaard og spilde dem, vide sig det selv, og fange ej anden Bod.”

    … jeg skriver gerne forordet, når “Tilbage til sprogfremtiden“ skal lanceres;-)

  4. Strategen Karsten Nygaard siger:

    Jyske lov – er det ikke den der påbyder brug af trailerkrog og ingen moms :)

    Djævlens advokat arbejder vist allerede for Google :;

  5. Anders Jakobik Kolding siger:

    Læste med stor fornøjelse din artikel.
    Vi har også mange der ringer “Hvad koster en hjemmeside?”. Ja, hvad siger man så…? Hmm, tja – hvad koster en bil? Det er jo lidt svært at komme med en pris uden først at få lidt at vide om hvad denne hjemmeside skal kunne mm.

  6. Thomas Rosenstand siger:

    Jeg har ikke træk på Touaregen, og det er bla. derfor, at “mænnerne” nede i Haverslev City ikke hilser, når jeg kører forbi ;-)

    Moms? Det bruger vi ikke!

    Jow deet er sån siet it så ring endda.

  7. Michael siger:

    Jyske lov – er det ikke den der påbyder brug af trailerkrog og ingen moms ?

    Moms!? – hvad er det!?

  8. Bent Andersen siger:

    Jeg ved ikke hvad der er værst:
    Fløse eller eskapisten …

    Ja, jeg er jyde ;-)

  9. jakob siger:

    Thomas Blachman er jordens største skvat af en dommer :S

    Bare min mening

  10. Peter K. Jensen siger:

    Hej Thomas. Super fedt at du er med i Xfactor. Som du siger i interview, deltagerne de ved jo selv hvad de går ind til. Du står for mig som den ærlige rebel i Xfactor, ja man bliver jo ikke superstar ved at blive slikket op af ryggen. Du er rå når du uden den altødelæggende politiske korrekthed tør stå frem med en mening der rykker og som jeg for det meste er fuldstændig enig i. Ja hvad er kvalitet? Det er ikke at komme ind med 4toget og tro at man er superstar, der skal svedes for at blive berømt, hvis det er det man vil med sit liv. 5% talent resten er hårdt slid.
    I øvrigt synes jeg i alle 3 er vokset med opgaven hele vejen igennem dette penge show. Men keep up the good work. Du Thomas og i alle tre er for bare for goe. Cheers

  11. Henrik siger:

    Vil bare lige sige min mening som Jakob: Thomas Blachman er en mand med BEN i næsen!… Det er tyndt at der er nogen der brokker sig… Han er bedt om at sige sin mening… så lad dog manden! Har man ikke lyst til at vide at man nok burde finde sig en anden hobby, tjaa så lad vær med at melde jer til… Tak… :o )

  12. Annie Peters siger:

    Kære Thomas Blackman.
    Hvor det dog dejligt befriende, at høre en som dig sige sin mening lige ud, og jeg elsker, om end ikke dig, så det du står for. Tak og med venlig hilsen

  13. Poul Erik Pedersen siger:

    Xfaktor
    Asaa den 02. januar 2009
    Hej
    Hver gang X faktor toner frem på skærmen er jeg trofast seer til dette underholdende program, men jeg har dog en kritik, som jeg vil tillade mig at fremkomme med.
    Det er ret så underholdende at se og høre indlæg, hvor aktøren ikke har fornemmelsen af de forskellige tonearter, og derved bringer, uden hensigt, humor ind i programmet. Men ligesom aktører, der ikke har fornemmelser for toner og toneleje, mangler programmet fornemmelse for, hvad man kan tillade sig at vise. Der er åbenlyse eksempler på aktører, der ikke tåler sandheden om, at de ikke kan synge, og ikke har tone skabt i livet. Det er måske nogle af deres nærmeste, som har moret sig med at bilde dem det modsatte ind, fordi de ikke selv kan høre det! – Kan man da ikke klippe disse aktører fra inden udsendelsen. Jeg kan levende sætte mig ind i deres tanker efter, deres såkaldte debut i dette ramsaltede medie, som TV er.

    Så man nøjes med at vise de, der er mere jordbundne og tager nederlaget med bravur. Altså for humoren og lødighedens skyld. Dertil vil jeg sige tak for underholdningen, da jeg synes det er et godt program, men jeg har ondt af de, der tror de kan synge, og i selvbedragets navn stiller op.
    Og jeg tror Dommerne mener det samme som jeg! Især fordi de hver især er dygtige på deres felt inden for musik branchen.

    Med venlig hilsen
    Poul Erik Pedersen
    Lodsgade 3, 9340 Asaa

  14. Theis siger:

    Haha.. klasse indlæg Blachman FTW.
    Faktisk synes jeg hans tilstedeværelse på public service kanalen hjælper til at flere og flere tør give kritik når den er beretiget.

    Jeg kan anbefale at læse mandens bog. Det er god underholdning.

Skriv en kommentar