Tiden er noget underligt noget
Tiden er noget underligt noget
(Citat Kaj og Andrea)
Hvad skal du bruge tidsinformation til?
Når du logger dig ind på din Google Analytics konto, får du i dit betjeningspanel straks informationer om hvor lang tid brugeren er på dit website. Det er umiddelbart et tal som mine kunder og mange kursister har lidt svært ved at forholde sig til. Er det godt eller skidt at brugeren har været der 3 minutter?
3 minutter kan være korte og lange?
3 minutter er meget kort tid hvis du er på en lækker strand i Thailand på en 14 dages ferie – og det er vildt lang tid hvis du hænger fast i pigtråd mens fjenden beskyder dig med maskingeværer – og på samme måde kan man i virkeligheden dele sit websites kommunikation op. For tiden er næppe et succeskriterie der kan tåle at stå alene - men den er meget afgørende for om du får succes med din kommunikation.
Hvor hurtigt forstår man dit budskab?
I bund og grund handler tidsfaktoren af hvor hurtigt en bruger kan forstå det du formidler – hvis du eksempelvis sælger lagkagelys i specielle udgaver kræver det ikke meget at formidle den information. Dog skal der hvis du er en webshop tillægges et fornødent tidsforbrug i udcheckninsfasen. Derimod hvis du sælger supertankere bygget på polske skibsværfter så er det nok nødvendigt at bruge noget mere tid på at sætte sig ind i produktet – jeg håber ihvertifald at beslutnings- og researchprocessen er lidt længere i sidstnævnte tilfælde
Så sæt dig ind i hvad dine brugere skal bruge af tid så kan du også oprette information og website derefter – tingene skal hænge sammen – ikke ret mange gider bruge vildt lang tid på små ting så hav fokus på dine undersiders betydning for den samlede forståelse. Der er guld for enden af regnbuen hvis man gider sætte sig ind i disse ting
12. april 2010 at 13:16
Du har helt ret, det er noget komplekst at analysere på. Er det godt eller skidt med lang tid på sitet?
Men næste ting er måden det måles på. For den sidste sidevisning tæller altid som 0 sek og 0 min, fordi Google ikke ved hvor lang tid brugeren er på siden. Og selvom det så tæller som 0 min, så indgår det stadig i gennemsnittet for tidsforbruget pr side.
Til gengæld indgår bounces ikke i tidsforbruget pr. besøg, bare for at gøre alle helt forvirrede…
Så lige gyldigt om det er godt eller skidt med lang eller kort tid på sitet, så start med at finde ud af hvad brugerne brugte af tid, og derefter overvej om det var godt
16. april 2010 at 10:32
Godt indlæg – jeg har faktisk aldrig lagt nogen tanker i det tidsforbrug som mine besøgende har på hjemmesiden, dog er det uheldigt at som Jacob siger at tidsforbruget ikke måles helt præcist, især for en side som min med få undersider (og en forside som næsten giver alt det nødvendige information til kunden) da tidsforbruget dermed nemt kan se lavere ud end det reelt er.